Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Service og Idræt

Er du fysisk stærk og aktiv - og har du lyst til at yde god service?

Service -og idrætsværkstedet er et tilbud til dig, der overvejer uddannelse eller job inden for service- og sikkerhedsområdet. Fagområdet kræver en god fysik. Idræt og træning indgår derfor som en naturlig del af undervisningen.

På værkstedet får du et godt kendskab til de forskellige vedligeholdelses- og serviceopgaver, der knytter sig til bygninger og tekniske anlæg.

Du får et indgående kendskab til, hvad der er god service. Det er bl.a. at kunne tale med andre og håndtere konflikter på en god og positiv måde.

Du lærer noget om, hvordan din egen fremtoning og adfærd påvirker andre og om, hvordan man samarbejder på en god og respektfuld måde.

På værkstedet arbejder du med stort set alt inden for bygnings- og brugerservice. Værkstedet sørger for, at skolens forskellige installationer virker og er i orden.

Du er med til at holde styr på skolens udstyr og inventar og sørge for, at det er intakt og i forsvarlig

stand.

Vedligeholdelse og rengøring af skolens lokaler og øvrige lokaler f.eks. tagterrassen samt forskellige praktiske opgaver i forbindelse med undervisningen, herunder bordopstilling og AV-udstyr er også en vigtig del af dagligdagen.

For at komme i rigtig god form dyrker vi idræt, motion og andre former for træning. Ikke kun for din egen skyld, men også for at planlægge og afvikle fysiske aktiviteter for andre.

Værkstedet står for skolen tilbud om fredagssport for de andre elever og for idrætsaktiviteter i lokalsamfundet. F.eks. fodbold for elever i de små klasser på den nærliggende folkeskole.

Efter et forløb på Produktionsskolens Service -og idrætsværksted ved du om uddannelse og job inden for bygnings- og brugerservice er noget for dig. Du kan f.eks., vælge uddannelse som ejendomsserviceteknikker, serviceassistent eller sikkerhedsvagt. Eller måske er du blevet så glad for de fysiske aktiviteter, at du vælger fagområder som fitness- eller idrætsinstruktør.

Nyheder​

Vi fejrer dobbelt 25-års jubilæum fredag den 1.september
08-08-2017
Produktionsskolen og vores bestyrelsesformand Jens Ove Nielsen fejrer 25 års jubilæum fredag den 1.september kl. 13.00 til 16.00. Alle er velkomne :-)
Læs hele nyheden
Nu starter vi op igen efter sommerferien :-)
07-08-2017
I dag er vi tilbage igen efter en god lang sommerferie, og glæder os til at tage godt imod de 'gamle' elever i morgen og de nye på onsdag :-)
Læs hele nyheden
God sommer :)
04-07-2017
Alle ønskes en rigtig god sommer med dette gruppebillede af ansatte fra 3.juli. Produktionsskolen holder sidste skoledag torsdag den 6.juli og er tilbage igen i uge 32. Kursuscentret holder åbent hele sommeren. Tak for et godt og udviklende skoleår :-)
Læs hele nyheden

​Afd. Greve

Grevevej 20
2670 Greve

Afd. Taastrup
Rugvænget 7

2630 Taastrup​

CVR: 16732982
Tlf. 46 15 43 15

info@produktionsskole.dk