Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

logopraktikpartnerskabantimob   kloge hænder

Musik og Sang

Her får du sangundervisning af en professionel sanglærer og lærer at spille klaver eller guitar.

Vores motto er, at alle kan lære at synge. Uanset om du er nybegynder eller en erfaren sanger, så vil vores erfarne sanglærer hjælpe dig til at få en god sangteknik. Du kan lære at synge med power og høje toner uden at stemmen knækker eller at du bliver træt og hæs. Om du er til pop, rock, musical, metalmusik eller noget helt andet, så kan du lære at synge det. Det er altid frivilligt om man vil optræde solo.

Du vil få soloundervisning, så der er fokus på netop din stemme og dine behov. Du kan også lave dine egne indspilninger i vores to lydstudier, som er enkle og lette at bruge. Der ud over synger vi hver dag i vores rytmiske kor. At synge i kor er livsbekræftende, lærerigt og en sjov måde at være sammen med andre på. Vi synger i en god og tryg atmosfære, hvor der er plads til alle og ingen synger alene.

På Musik og Sang kan du også lære at spille klaver, guitar, bas og trommer. Det er ikke så svært at lære, og du vil hurtigt se resultater. Også her får du soloundervisning på det instrument, som du vil lære at spille. Du har også mulighed for at lære musikteori med noder, akkorder, skalaer, dur og mol m.m.

Koret optræder til forskellige koncerter og arrangementer, og det er altid frivilligt om man vil synge solo. Det rytmiske kor tager ofte til Greve og synger i Kursuscentrets restaurant. Vi har optrådt mange forskellige steder, f.eks. til Folkemødet på Bornholm, på Christiansborg og til uddannelsesmessen i Forum.

På Musik og Sang vil du have rig mulighed for at udvikle dine faglige, sociale og personlige kompetencer ved at arbejde målrettet og tålmodigt med sang og instrumenter i en god atmosfære. Du vil lære at synge og akkompagnere dig selv på enten klaver eller guitar. Ønsker du at arbejde som pædagog eller musiklærer senere, er dette gode kundskaber at have med sig.

Nyheder​

God Sommer til alle :)
05-07-2018
Alle ønskes en rigtig dejlig sommerferie! Vi ses igen i august, hvor de 'gamle' elever starter den 7/8 og de nye starter den 8/8. På glædeligt gensyn :D
Læs hele nyheden
Stort tillykke til kombi- eleverne på Grønt og Ejendomsservice!
27-06-2018
I dag fik alle elever bevis for at have bestået prøven på et 5-ugers kombinationsforløb mellem Produktionsskolen og Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde. Skuemester John fra Vilvorde afholdt prøven, og stillede mange uddybende spørgsmål, om hvordan og hvorfor de havde lagt den nye flisegang og to trapper. Det havde været hårdt og koncentreret arbejde for eleverne, som havde knoklet løs på trods af varmen. Det flotte resultat er ikke til at tage fejl af!
Læs hele nyheden
Stort tillykke til glade afgangselever fra Kombineret Ungdomsuddannelse i Greve :D
26-06-2018
Vi holdt dimission for Lisa og Mads i går, hvor de afsluttede Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) indenfor erhvervstemaet Handel, Iværksætteri og Turisme. De er begge godt videre med job og uddannelse efter sommerferien. Held og lykke fremover!
Læs hele nyheden

​Afd. Greve

Grevevej 20
2670 Greve

Afd. Taastrup
Rugvænget 7

2630 Taastrup​

CVR: 16732982
Tlf. 46 15 43 15

info@produktionsskole.dk