Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

logopraktikpartnerskabantimob   kloge hænder

Skolefag og anden undervisning

Har du brug for den mere boglige undervisning - og lyst til undervisning i dansk og matematik eller andre almene skolefag, er der flere muligheder.

Dit produktionsskoleophold kan kombineres med anden undervisning ud over den, der foregår på værkstederne.

I op til 1/3 af undervisningstiden kan du f.eks. deltage i 9. - 10. klassefag eller HF- fag på VUC, meritgivende kombinationsforløb eller korte kurser til f.eks. truckcertifikat eller fødevarehygiejne på erhvervsskolerne.

På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup kan du deltage i prøveforberedende undervisning i dansk og matematik  på 7.-9. kl. trin. Derudover kan du gå til eksamen på AVU trin 1. Eksamen afholdes i samarbejde med VUC Roskilde.

Den almene skoleundervisning i produktionsskoleregi er et alternativ til Folkeskolens måske mere traditionelle undervisning. Alle mennesker er forskellige og der kræves derfor forskellige ting, for at alle kan lære.

Vi hjælper vi dig bl.a. med at blive afklaret i forhold til din egen personlige læringsstil, sådan at hvad der tidligere var svært at lære, måske pludselig kan blive nemmere. Derudover er undervisningsholdene ikke særligt store.

Produktionsskolen tilbyder desuden ordblindeundervisning i samarbejde med VUC.

Skolens vejledere hjælper dig med at finde det rigtige undervisningstilbud.

Elev, om hvorfor almenundervisningen på Produktionsskolen er interessant:

Camilla: ”Min almenlærer fandt ud af, hvordan jeg lærte bedst og det brugte hun så i timerne til, når jeg skulle lære dansk og matematik og det har hjulpet mig rigtig, rigtig meget. Og jeg blev rigtig glad over den karakter, jeg egentlig fik i slutningen, fordi jeg havde slet ikke regnet med, at jeg ville få så høj karakter… og det er nok takket været at jeg li’som fandt ud af, hvad der gjorde, at jeg lærte bedst. (…) Jeg lærer bedst ved at have ting i hænderne og prøve at finde ud af, hvordan man kan regne det sammen (…) Jeg skal have det i hænderne, så fungerer det fint, så sidder det bedre inde i hovedet.”

Nyheder​

God Sommer til alle :)
05-07-2018
Alle ønskes en rigtig dejlig sommerferie! Vi ses igen i august, hvor de 'gamle' elever starter den 7/8 og de nye starter den 8/8. På glædeligt gensyn :D
Læs hele nyheden
Stort tillykke til kombi- eleverne på Grønt og Ejendomsservice!
27-06-2018
I dag fik alle elever bevis for at have bestået prøven på et 5-ugers kombinationsforløb mellem Produktionsskolen og Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde. Skuemester John fra Vilvorde afholdt prøven, og stillede mange uddybende spørgsmål, om hvordan og hvorfor de havde lagt den nye flisegang og to trapper. Det havde været hårdt og koncentreret arbejde for eleverne, som havde knoklet løs på trods af varmen. Det flotte resultat er ikke til at tage fejl af!
Læs hele nyheden
Stort tillykke til glade afgangselever fra Kombineret Ungdomsuddannelse i Greve :D
26-06-2018
Vi holdt dimission for Lisa og Mads i går, hvor de afsluttede Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) indenfor erhvervstemaet Handel, Iværksætteri og Turisme. De er begge godt videre med job og uddannelse efter sommerferien. Held og lykke fremover!
Læs hele nyheden

​Afd. Greve

Grevevej 20
2670 Greve

Afd. Taastrup
Rugvænget 7

2630 Taastrup​

CVR: 16732982
Tlf. 46 15 43 15

info@produktionsskole.dk